1 September 2023

FutureArcticLives høringssvar til Landsplanredegørelsen

Høringssvar

I februar 2023 sendte Grønlands Selvstyre, Departementet for Finanser og Ligestilling, redegørelsen Det nødvendige vedligehold. Redegørelse om landsplan 2023 (også kaldet Landsplanredegørelsen) i høring.Landsplanredegørelsen indebærer nogle metodiske udfordringer, der gennemgås i det fremsendte høringssvar. Blandt de centrale er følgende problemstillinger.

Baseret på 23 parametre vurderer Landsplanredegørelsen udviklingen og status for alle Grønlands 71 bosteder. Disse parametre vægtes ens i forhold til hinanden, og de anvendes for alle størrelser af bosteder uagtet, at nogle parametre ikke er relevante for alle bosteder. Med afsæt i disse vurderinger indeholder Landsplanredegørelsen grafiske præsentationer af hvert enkelt bosted. 

At parametrene vægtes ens, giver et fejlagtigt billede af status og udviklingsdynamik for de enkelte bosteder, og er derfor ikke alene uhensigtsmæssig men også misvisende ved sammenligning af samtlige bosteder. F.eks. er indhandling af fisk, der bidrager til eksporten afgørende for både for det enkelte bosteds beskæftigelse og dermed økonomi, og bostedets bidrag til Grønlands eksportindkomst. Når det sidestilles med antallet af tandlæger i det pågældende bosted, bliver det meningsløst – specielt da der kun findes fastansatte tandlæger i Grønlands største byer.

Samtidig indeholder Landsplanredegørelsen i nogle tilfælde faktuelle fejl, der bidrager til at sløre og i nogle tilfælde forvanske vurderingen af situationen i de enkelte bosteder.

I dette dokument kan du læse det detaljerede hørringssvar.

Topics